Ofte stillede spørgsmål
Praktiske spørgsmål
Hvem kan være med?
Vi er et åbent fællesskab, hvor alle er velkommen til møderne.
Hvordan bliver man medlem?
Vi har ikke nogle officielle medlemmer, men dørene er åbne for alle interesserede, der ønsker at møde op og tage del i gudstjenesterne eller andre aktiviteter.
Er der børn i fællesskabet?
Ja! Der er flere småbørnsfamilier tilknyttet fællesskabet, sådan at der altid er liv og glade børn at finde om søndagen til gudstjeneste. Undermøderne vil der også være noget for børn.
Hvorfor er der frokost efter gudstjenesterne og kan alle spise med?
Vi tror på vigtigheden af det kristne fællesskab, som vi ønsker at dyrke og styrke, hvorfor vi hver søndag efter søndagsmødet har fælles frokost, hvor de voksne kan snakke og børnene kan lege. Frokosten og kaffen betales af fællesskabet.
Hvordan kan man donere til fællesskabet?
Vi arbejder på at få lavet en bank konto for fællesskabet, hvor gaver og bidrag kan gives til.
Er donationer til fællesskabet fradragsberettiget?
Dette er på tegnebrættet men desværre endnu ikke ordnet.
Teologiske spørgsmål
Hvad er fællesskabets trosgrundlag?
Vi bygger først og fremmest på Bibelen, som vi anser som Guds sande og åbenbarede ord og rettesnor. Dertil tror vi på samme bekendelser som Folkekirken, dvs.
- De tre oldkirkelige trosbekendendelse (hhv. den Apostolske, Nikænske og Athanasianske trosbekendelse)
- Luthers lille Katekismus
- Den Augsburgske bekendelse
Disse anser vi som sande og retvisende udlægninger af Bibelens troslære.
Hvis vi deler trosgrundlag med folkekirken, hvorfor så have et seperat gudstjenestefællesskab fra den?
Vi stiller os afvisende overfor de eksempler på afvigelser fra Bibelens lære, som Folkekirken har antaget (ofte gennem udefrakommende pres) og som ikke er i overensstemmelse med den kristne tro.
Fordi vores kristne tro er gudsgiven, og ikke menneskeskabt, har vi ikke myndighed til at ændre eller forandre den. Det kan du læse mere om i om os, under "Relevant på Lolland også i dag?".
Hvorfor kalder vi det gudstjenestefællesskab og søndagsmøde, fremfor kirke?
Dette er fordi at vi på nuværende tidspunkt ikke har en ordineret præst og derfor i realiteten ikke er en officiel kirke. Det kan du læse mere om i om os, under "Overgang fra fællesskab til kirke - Ambitioner for fremtiden".